|
Menneskesyn og terapeutisk
grundlag i X-psyk
v/ kognitiv psykoterapeut
Marianne Geisler, Aalborg
”Intet
menneske er en ø; en
verden for sig. Ethvert
menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele.
Om
en lerklump skylles bort af havet
eller et forbjerg, eller din vens
hus eller dit eget. Europa bliver mindre derved; ethvert menneskes
død river noget fra dig, thi du er eet med den ganske
menneskehed.
Så
derfor skal du ikke
spørge: Hvem ringer klokkerne for?
De ringer for dig.”
John
Donne 1624
Dette digt siger
noget om mit menneskesyn: At vi hver især betyder noget for
den anden, og både påvirkes af
og
selv påvirker vores omgivelser.
er
valgt som logo, fordi det netop karakteriserer mit menneskesyn.
Jeg
ser et
menneske med begge ben solidt plantet på jorden, som
tegn på en indre styrke og et grundlæggende
fundament – og
begge arme rakt op i luften, som symbol på sin
afhængighed
af den omgivende verden.
Vores
samfund er
i dag præget af krav om hurtighed, effektivitet
og fleksibilitet. Samtidig er det et samfund, hvor "alt" er tilladt og
muligt og derfor ofte kan føles kaotisk og uoverskueligt.Det
er blevet et
samfund, der af mange mennesker kan føles tomt
og ensomt, fordi vi har mistet de
”gamle”
værdier, såsom hjælpsomhed,
medmenneskelig omsorg og
tryghed.
Vi har glemt John Donnes kloge ord. Vi har glemt at
tage vare på ”den anden” – og
vi har glemt at bede andre om
hjælp, når vi selv er i nød.
De
udfordringer og krav, som
samfundet stiller i dag, er der mange mennesker, der ikke
kan leve op til, hvorfor vi ser flere og flere mennesker med
dårlig psykisk trivsel i form af angst, stress,
mindreværd, depression og misbrugsproblemer.
Mit terapeutiske grundlag bygger på kognitiv terapi, der fokuserer på dine aktuelle
problemer – der ofte er en reaktion på, hvordan
netop du oplever
dig selv i relation til dine omgivelser.
Du har
et problem –
noget, der
ikke fungerer for dig – og ved at
respektere dig, som den du er, og tage din oplevelse af dine
vanskeligheder alvorligt, kan jeg
hjælpe dig med at lære at se
situationen på en mere hensigtsmæssig måde.
|