ADHD

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en anerkendt diagnose på en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

ADHD er dog meget mere end en opmærksomhedsforstyrrelse. Det er en forstyrrelse af de eksekutive funktioner – dvs. hjernens overordnede kontrollerende, styrende og selvregulerende funktioner.

De eksekutive funktioner indebærer evnen til planlægning og kontrol af adfærd og handlinger, dømmekraft, fleksibilitet i tankegang, fastholdelse af intention i forhold til at opnå et fremtidigt mål, motivation, tidsfornemmelse, at bevare energien over tid, at styre følelsesmæssig stress, at ændre strategier, samt løbende at justere egen adfærd.

Mennesker med ADHD har også større eller mindre kognitive vanskeligheder, som giver dem problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig, og ikke mindst regulere sig selv.

Det er således en persons oplevelse af en situation, der bestemmer, hvordan han reagerer psykisk, fysisk og handlemæssigt, ikke situationen i sig selv.

Har man kognitive vanskeligheder, kan man opleve situationer væsensforskelligt fra andre. Hvis en person f.eks. oplever en situation som truende eller stressende, vil han derfor agere som truet eller stresset, uanset hvordan andre opfatter situationen.

Selvregulering er derfor ikke, som man tidligere troede, en social færdighed, som man lærer gennem opdragelsen – gennem konsekvens. Det er en kompliceret neurobiologisk evne, som hos nogle er forsinket i udviklingen.

Husk: Mennesker gør det, så godt, de kan. Mennesker med ADHD ved godt, hvad de skal gøre – de har bare så svært ved at gøre det, de ved.

Årsager til ADHD

Ifølge ADHD-foreningen har undersøgelser vist, at ADHD i ca. 80 % af tilfældende kan forklares ved genetiske faktorer. Flere af de ansvarlige gener medfører, at dele af hjernen ikke fungerer optimalt, blandt andet de områder hvor følelsesmæssige (emotionelle) impulser og impulser for handling hæmmes og bringes under kontrol.

To betydningsfulde stoffer, der sikrer kommunikationen mellem hjernecellerne i disse områder, er dopamin og noradrenalin. Det har ført til teorier om, at børn med ADHD har en nedsat mængde af disse stoffer i hjernen. Der foreligger dog ikke noget endeligt videnskabeligt bevis for, at dette er korrekt.

Også andre faktorer, såsom alkoholmisbrug og rygning under graviditeten, samt stress, lav fødselsvægt eller for tidlig fødsel kan også øge risikoen for, at barnet får ADHD.

Intet tyder på, at ADHD skyldes psykologiske forhold. Dog vil belastende psykosociale faktorer have en udtalt negativ virkning på forløbet og behandlingseffekten. Derfor er psykosocial intervention et vigtigt aspekt i den samlede behandlingsplanlægning.

Forekomst

Diagnosen ADHD har tidligere været knyttet til børn – og udenlandske undersøgelser viser da også, at 2-3 % af alle skolebørn har behandlingskrævende ADHD. Undersøgelser tyder imidlertid på, at symptomerne på ADHD ikke forsvinder i barnealderen, men kan genfindes i voksenalderen, med en hyppighed på 2-4 %. Dette vil for danske forhold sige, at mindst 100.000 voksne vil opfylde kriterierne for ADHD. Det er rimeligt at antage, at forekomsten af ADHD hos voksne er underdiagnosticeret. Det skyldes dels de diagnostiske vanskeligheder og dels risikoen for, at andre lidelser – f.eks. angst, depression og misbrug – skygger for ADHD’en. Kønsfordelingen i voksenalderen er 2/1 (mænd/kvinder).

Symptomer på ADHD

For at få stillet diagnosen ADHD skal en person have mindst 6 af følgende 9 symptomer på opmærksomhedsforstyrrelse – eller mindst 6 af følgende 9 symptomer på hyperaktivitet og impulsivitet.

Opmærksomhedsforstyrrelse:

  1. Er uopmærksom på detaljer og kan let lave sjuskefejl
  2. Har problemer med at opretholde koncentrationen, både under udførelse af arbejdsopgaver og under fritidsaktiviteter
  3. Reagerer ofte ikke på direkte tale
  4. Opfatter ikke instrukser og mislykkes ofte i at fuldføre påbegyndte opgaver
  5. Har vanskeligheder med at organisere aktiviteter
  6. Bryder sig ikke om – eller undgår – mentalt udholdende (rutineprægede) opgaver
  7. Har tendens til at tabe genstande, der er vigtige for arbejdsopgaver eller fritidsaktiviteter
  8. Lader sig let aflede af udefrakommende stimuli
  9. Er ofte glemsom i det daglige

Hyperaktivitet:

  1. Udviser kropslig uro, piller med hænderne, sidder uroligt med benene, skifter ofte stilling
  2. Har svært ved at blive på sin plads under møder eller i andre sammenhænge, hvor dette forventes
  3. Har en konstant følelse af indre uro eller rastløshed
  4. Har vanskeligheder med at engagere sig stille og roligt i fritidsaktiviteter
  5. Virker ofte lidt agiteret – er i gang hele tiden
  6. Er ofte meget snakkende

Impulsivitet:

  1. Begynder ofte at svare, før et spørgsmål er stillet færdigt
  2. Har tendens til at afbryde andre, eller bryde ind i andres aktiviteter
  3. Har vanskeligt ved at vente på, at det bliver ens tur

Medicinsk behandling

Der foreligger solid dokumentation for effekten af medikamental behandling af børn og unge med ADHD. Undersøgelser med voksne er færre, men viser dog samstemmende effekt af centralstimulerende midler, såsom Ritalin, Concerta, mv. De videnskabelige undersøgelser af medicinens effekt dokumenterer en reduktion af kernesymptomerne ved ADHD: Reduktion af aktivitetsniveauet, reduktion af impulsiviteten og øget koncentrationsevne.

Kognitiv terapi ved ADHD

Når kernesymptomerne ved ADHD er reduceret gennem medicinsk behandling, vil det ofte være mest hensigtsmæssigt og effektivt for klienten at kombinere dette med andre behandlingsformer, såsom psykoedukation, kognitiv terapi og social færdighedstræning.

Kognitiv terapi, der en en struktureret, målrettet behandlingsform, er meget virksom overfor klienter med ADHD, idet den netop retter sig imod:

  • Psykoedukation – dvs. undervisning af klienten i ADHD, så han selv opnår så stor viden på området som muligt. Dette gør klienten i stand til at reducere unødvendige bekymringer ift. sygdommen, håndtere vanskeligheder, samt sætte realistiske mål for sin behandling
  • Forbedring af kognitive funktioner – dvs. at klienten lærer at undersøge og ændre de uhensigtsmæssige tanker, der ligger bag hans følelser og dermed hans adfærd, der ofte kan opfattes som vred, utålmodighed, opfarende, uligevægtig, ustabil, grænseoverskridende, dominerende og uden empati
  • Udvikling af kompenserende strategier og metoder – dvs. at klienten lærer strategier og metoder til at kunne kompensere for sine problemer med bl.a. at fokusere, planlægge, organisere, strukturere, koncentrere sig, huske og gennemføre opgaver
  • Social færdighedstræning – dvs. at klienten lærer at ændre sin uhensigtsmæssige adfærd, så han kan begå sig i sine fysiske og sociale omgivelser. Gennem både adfærdseksperimenter og aflednings- og vejrtrækningsøvelser vil klienten øves i f.eks. at forblive rolig i stressende situationer – ikke være dominerende eller grænseoverskridende i sociale sammenhænge

Endelig er kognitiv terapi meget effektiv til behandling af de sekundære symptomer, der ofte ses hos en person med ADHD, såsom lavt selvværd, stress, depression, skam og angst.

Link til ADHD-Foreningen

Link til Alt om ADHD