Angst

Definition

Angst består af 4 komponenter: Angstfølelsen, kropslige symptomer, tanker relateret til angsten og en adfærd, der enten viser sig som kamp, flugt eller stivnen.

Den følelsesmæssige komponent i angst er frygt.

Frygt er kendetegnet ved en kropslig aktivering – kroppen er klar til at yde sit bedste ift. den mulige trussel, gennem kamp eller flugt. Dette medfører sug i maven, hjertebanken, anspændthed, klamme hænder, rysten……

Rent kognitivt betyder alle disse fysiske (normale!) reaktioner, at fokus indsnævres og rettes direkte mod den umiddelbare fare – du får katastrofetanker om at miste kontrol, dø, … ”Et eller andet frygteligt vil ske, og jeg kan ikke klare det”.

Disse følelsesmæssige, kropslige og tankemæssige symptomer har kun ét adfærdsmæssigt formål: Flugt!

Omfang

Det anslås, at mellem 15 og 25 % af alle danskere på et tidspunkt i deres liv vil udvikle en angstlidelse, (der ofte forbliver uopdaget og derfor ubehandlet). Op mod 20 % lider af angst i en sådan grad, at den forringer livskvaliteten betydeligt, eller er til direkte gene i hverdagen.

Forskellige angstformer

Panikangst indebærer voldsomme og uventede angstanfald. Klienten udvikler ofte angst for disse anfald (angst for angsten), samt angst for stedet eller begivenheden, der førte til angstanfaldet. Panikangst går som regel over (af sig selv) i løbet af få minutter. Tankerne handler om at dø, miste kontrollen, lide af en alvorlig lidelse eller blive sindssyg. De kropslige symptomer kan f.eks. være hjertebanken, vejrtrækningsproblemer, svimmelhed, rysten eller sovende / prikkende fornemmelser i dele af kroppen.

Agorafobi betyder angst for åbne pladser – og opleves som en angst for aktiviteter udenfor hjemmet – f.eks. at tage bybussen eller at opholde sig i store forsamlinger. Tankerne handler om at falde om og ligge hjælpeløs, udsat for andres kritiske blikke, uden at nogen vil hjælpe en.

Socialangst er karakteriseret ved en følelse af ubehag og anspændthed i samvær med andre mennesker – en angst for andres undersøgende blikke og den fordømmelse, som man tror følger med opmærksomheden. Tankerne handler, dels om at fremtræde dum, utilstrækkelig og forkert, dels om ikke at kunne skjule sin nervøsitet og dermed sine fysiske tegn herpå, f.eks. sved og rystende hænder. Socialangst er mindre intens end panikangst – men kan til gengæld vare flere timer eller dage.

Generaliseret angst er en vedvarende angsttilstand, der ikke er afledt af bestemte situationer. Den indebærer en overdreven bekymring og ængstelse for hverdagens begivenheder og problemer, samt en vedvarende nervøsitet, præget af fysiske symptomer såsom hjertebanken, svimmelhed, rysten og søvnløshed. Generaliseret angst optræder ofte sammen med depression.

PTSD – post traumatisk stress lidelse – er kendetegnet ved ”flash-back” / angst i flere år vedrørende tidligere voldsomme oplevelser.

OCD – obsessive compulsive disorder – er en angsttilstand, hvor tvangstankerne ofte er voldsomme og ubehagelige. De optræder igen og igen og medfører angst, stress, skyldfølelse samt selvbebrejdelse. For at neutralisere de negative konsekvenser af ens tanker, udfører man bestemte, gentagne handlinger – de såkaldte tvangshandlinger.

Årsager til angst ifølge den kognitive model

Ifølge den kognitive model for angstlidelser er der flere disponerende faktorer, der giver en særlig sårbarhed overfor angst:

  • Biologiske / arvelige forhold
  • Psykologiske forhold / personlighedstræk, såsom ængstelse og nervøsitet
  • Sociale forhold, som f.eks. kritik, kontrol, manglende omsorg eller overbeskyttelse i opvæksten

Stress-sårbarheds modellen: Fysiske, psykiske og sociale stressorer kan både udløse og forstærke angst. Ex: sygdom, manglende søvn, misbrug af alkohol og stoffer (fysiske stressorer). Begivenheder, der opleves som trusler, tab eller nederlag (psykiske og sociale stressorer)

Særlig angstindlæring: Personer, der udsættes for ubehagelige begivenheder, enten i barndommen, eller senere i livet (direkte indlæring). Andres ubehagelige oplevelser “smitter” dig med angst (stedfortrædende indlæring). Du hører / læser om ubehagelige begivenheder (informationsindlæring)

Katastrofetanker

Katastrofetanker er et centralt begreb i kognitiv terapi i forbindelse med angst. De indebærer, at ellers neutrale situationer tillægges dramatiske, urealistiske, farefulde karakteristika.

Ex: Hvis jeg holder tale, så vil de nok grine af mig og så er der ingen, der kan lide mig mere. Hvis chefen opdager, at jeg ryster på hænderne, så tror han, at jeg er usikker og så bliver jeg fyret. Hvis jeg får det dårligt, så falder jeg nok om og ingen vil hjælpe mig og så dør jeg.

For at afværge disse katastrofetanker, der efterfølges af voldsom angstfølelse og kropslige symptomer, benytter klienten sig af enten undgåelses- eller sikkerhedsadfærd. Ex: Bliver syg for at slippe for at holde tale (undgåelse). Siger nej-tak til kaffe, for ikke at spilde (sikkerhed). Holder sig væk fra butikker, for ikke at blive dårlig (undgåelse).

Når angsten herved udebliver oplever personen dét som sin belønning – men samtidig er adfærden med til at forstærke og vedligeholde hele angstproblemet.

Kognitiv terapi ved angstbehandling

Der er 4 centrale metoder ved angstbehandling med kognitiv terapi:

  • Psykoedukation: Hvad er angst, hvordan er den opstået og hvordan kan den behandles?
  • Registrering – og omstrukturering, der sigter på at ændre katastrofetankerne (negative, automatiske tanker) til realistiske tanker – de såkaldte alternative tanker.
  • Eksponering, rettet mod klientens undgåelse af de angstfyldte situationer. Her skal klienten – et skridt ad gangen – nærme sig, og senere afprøve dét, der giver angst.
  • Responshindring, der sigter mod at ændre sikkerhedsadfærden. Her hindres klienten i  at gå tilbage til sin sikkerhedsadfærd, når situationen bliver angstfyldt.
  • Desuden anvendes forskellige former for afspændings-, vejrtræknings-, og afledningsøvelser til at reducere de kropslige og tankemæssige symptomer.

 

Nye forskningsresultater

Kognitiv terapi er aktuelt den mest effektive behandlingsmetode til panikangst, med en behandlingssucces på 74-85 %. Ved generaliseret angst fik 50 % af klienterne stort udbytte af kognitiv terapi. Ved OCD er effekten af kognitiv terapi 60-70 %. Socialfobi synes især at have effekt af eksponeringsdelen i kognitiv terapi.

Der opnås generelt bedst effekt ved både at inddrage de kognitive- og adfærdsmæssige teknikker, såsom eksponering (at man udsætter sig for – og hermed vænner sig til – de angstfyldte situationer eller genstande). Det er en gylden regel ved eksponering, at man bliver så længe i situationen, at angsten begynder at aftage.

Link til Angstforeningen
Link til OCD-Foreningen
Link til Sebastian Swane  Her findes  en rigtig god beskrivelse af bl.a. de kropslige symptomer ved angst i artiklen: “Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg” af overlæge i psykiatri Sebastian Swane