Selvværd

Definition af selvværd

Selvværd afspejler den måde, man opfatter og bedømmer sig selv på. Selvværd handler også om respekt, accept, forståelse og omsorg for sig selv – med andre ord: Hvordan vi har det med os selv. Kernen i lavt selvværd er, at man grundlæggende har en negativ opfattelse af sig selv – en negativ overbevisning om sig selv.

Symptomer på lavt selvværd

  • at man ofte er meget selvkritisk (negativt selvbillede)
  • at man ofte fokuserer på sine svagheder, fejl og mangler
  • at man ofte føler sig uberettiget til at modtage andres kærlighed, opmærksomhed og accept
  • at man ofte føler sig skyldig
  • at man ofte får dårlig samvittighed
  • at man ofte bliver bedrøvet, trist og træt
  • at man ofte har vanskeligheder med at koncentrere sig
  • at man ofte har svært ved at træffe vigtige beslutninger
  • at man ofte overser sine styrkesider og ikke værdsætter de resultater, man opnår
  • at man ofte føler sig usikker og urolig

Konsekvenser / adfærd

Der findes mange forskellige måder, hvorpå mennesker forsøger at håndtere / skjule lavt selvværd – måder, som dog alle har en mere eller mindre negativ indflydelse på adfærden:

  • nogle forsøger at undgå opmærksomhedskrævende situationer, hvorved adfærden bliver passiv og defensiv. De er bange for at give deres mening til kende – er usikre – har ikke store forventninger til sig selv – tror ikke, at andre forventer noget af dem – er undskyldende og undvigende.
  • nogle kompenserer for deres lave selvværd ved at udnytte deres evner optimalt. Det betyder, at de stiller store krav til sig selv – forsøger at leve op til dét, de tror er omgivelsernes forventninger – de er ofte kontrollerende, arbejdsomme, dygtige, perfektionister og præstationsorienterede.
  • nogle forsøger at kompensere for lavt selvværd ved at blive selvoptagede, selvhævdende og pralende. De har ofte urealistiske tanker om sig selv og er unaturligt opmærksomheds-søgende. De er ofte utilfredse med alle andre og kan optræde aggressivt og destruktivt.

Lavt selvværd udgør en sårbarhedsfaktor for – og kan således bidrage til – andre, alvorlige psykiske lidelser såsom depression, spiseforstyrrelse, OCD og socialangst. Derfor behandles lavt selvværd sjældent alene som en ”psykisk lidelse” – men som et delaspekt af enten den lidelse, som den indgår i, eller af den uhensigtsmæssige adfærd, der søges ændret.

Mulige årsager til lavt selvværd

Flere psykologiske forhold eller sociale livsvilkår i barndom og ungdom kan give anledning til lavt selvværd:

  • omsorgssvigt
  • afvisning
  • misbrug
  • kritik
  • afstraffelse
  • manglende ros, interesse og varme
  • perfektionisme
  • mobning
  • følelsen af at være udenfor eller anderledes
  • manglende sociale færdigheder

Men også senere erfaringer såsom:

  • trusler eller tyranni på arbejdspladsen
  • forhold, der rummer overgreb eller misbrug
  • vedvarende stress eller problemer
  • traumatiske hændelser

Endelig viser videnskabelige undersøgelser, at manglende selvværd hænger sammen med serotoninindholdet i hjernen. Jo lavere indhold af serotonin – jo mindre selvværd.

Skemata / leveregler ved lavt selvværd

Ovennævnte tidligere livserfaringer giver basis for, at personen får nogle ubevidste, negative overbevisninger om sig selv.

Eksempel: ”jeg er et dårligt menneske” (skemata) – ”hvis jeg tillader nogen at komme for tæt på mig, så vil de opdage, at jeg er et dårligt menneske (leveregel).

”jeg er dum” (skemata) – ”hvis jeg ikke prøver, så fejler jeg heller ikke” (leveregel).

”jeg er fed og grim” (skemata) – ”hvis jeg vejer for meget eller ikke ser godt ud hele tiden, så er jeg ikke noget værd” (leveregel).

”jeg er værdiløs” (skemata) – ”hvis jeg ikke slår igen, så overlever jeg ikke” (leveregel).

Kognitiv terapi ved lavt selvværd

Kognitiv terapi tilsigter, at klienten på en systematisk måde lærer at teste negativt tankeindhold og korrigere forvrængede indtryk.

Terapien bevæger sig fra det umiddelbart tilgængelige plan, såsom registrering og identifikation af negative automatiske tanker og forvrængninger – over analyse og omstrukturering af disse – til de dybere lag af personligheden, såsom skemata og leveregler, hvor tankemønsteret ændres.

Dette foregår dels sammen med terapeuten i sessionen, dels af klienten selv som hjemmearbejde.

Endvidere anvendes ofte adfærdsmetoder, hvor klienten afprøver, om de negative, automatiske tanker, samt de kognitive forvrængninger ”holder” i virkeligheden.