Stress

Definition

Stress kan defineres som en belastningstilstand som afhænger, dels af belastningen (ydre / indre stressorer), dels af personens evne og ressourcer til at håndtere eller leve med disse belastninger. Hvis man oplever, at krav overstiger ressourcer og evner, kan det ofte øge stressniveauet samtidig med, at motivation og effektivitet reduceres.

De biologiske mekanismer ved stress er i vidt omfang blevet klarlagt i de senere år. De omfatter komplicerede ændringer i både hormoner (især stigning i kortisol) og signalsubstanser (især adrenalin, noradrenalin og serotonin).

Omfang

WHO vurderer, at stress og depression i 2020 vil udgøre et af de mest omkostningskrævende sygdomsområder for samfundet. Et skøn er, at stress og stressrelaterede sygdomme årligt koster det danske samfund op til 10 milliarder kroner. En femtedel af befolkningen har næsten dagligt symptomer på stress, hyppigst ufaglærte og kvinder (måske fordi kvinder i højere grad, end mænd, vedkender sig det).

Årsager til stress

Ifølge Kognitiv Aktiverings Teori om Stress (CATS) findes der fire aspekter, som man må forholde sig til, når man taler om stress:

1. Stressorerne eller stressstimuli: De stressfaktorer, der kan være – både ydre (omgivelserne) og indre stressorer (personen selv).

2. Hjernens opfattelse af stressfaktorerne: Hjernen vurderer, om eventuelle stressfaktorer er noget, som den skal reagere over for.

3. Alarm: Hvis hjernens evaluering siger, at der er grund til at reagere, sætter kroppen sit alarmsystem i gang.

4. Hjernens opfattelse af alarmen: Alarmen går tilbage til hjernen, som vurderer, om det er noget, der skal opfattes som en trussel (yderligere stressfaktor) eller som en udfordring, der kan løses (mestring).

 

Alt efter hvilke erfaringer, personen bærer med sig fra tidligere, kan hjernens kognitive fortolkning af situationen føre til tre forskellige opfattelser, der hver er forbundet med forskellige psykiske og fysiske reaktioner:

1. Dette kan jeg klare – også kaldet mestring – dvs. positive forventninger om, at jeg har en strategi, som vil give mig positive resultater.

2. Hjælpeløshed – dvs. her har jeg ingen forventninger – for jeg kender ikke resultatet af min strategi.

3. Håbløshed – dvs. negative forventninger – uanset hvad jeg gør, vil der komme et negativt resultat.

CATS adskiller sig fra mange andre stressteorier ved at lægge vægt på, at den kognitive fortolkning af situationen er afgørende for styrken og oplevelsen af den normale psykiske og fysiske alarmreaktion.

 

Stress kan være kortvarig, akut, fx eksamensnervøsitet (med øget noradrenalin i organismen = kamphormon) eller langvarig, kronisk (med øget kortisol = stresshormon). Det er især den sidstnævnte stresstype, der har konsekvenser for helbredet.

Stress kan inddeles i psykiske symptomer, som f.eks.:

  • følelse af manglende kontrol
  • angst
  • manglende koncentration
  • ubeslutsomhed
  • ulyst
  • rastløshed / utålmodighed
  • irritabilitet / vrede
  • tristhed
  • dårligt humør
  • nervøsitet
  • evindelige bekymringer
  • følelse af arbejdspres

Fysiske symptomer, bl.a.:

  • hovedpine
  • indre uro
  • rysten
  • svimmelhed
  • mave smerter
  • hjertebanken
  • hyppige infektioner
  • mundtørhed
  • sved
  • træthed og udmattelse

Der ses også adfærdsændringer, f.eks:

  • søvnløshed
  • lav selvfølelse
  • misbrug
  • vrede / irriteret på andre
  • appetitløshed
  • indesluttethed
  • har svært ved at tage sig sammen
  • kan ikke træffe beslutninger
  • ingen humor
  • rastløshed
  • mangel på koncentration
  • magter ikke noget
  • græder for ingenting
  • træt
  • ugidelig

 

Kognitiv terapi til forebyggelse / behandling af stress

Skemata / leveregler :

Eksempel: Jeg kan ikke klare det – jeg holder det ikke ud – jeg slår ikke til – det er pinligt – de andre må ikke opdage, at jeg ikke kan magte det.

Forebyggelse / behandling:

Stress kan i vid udstrækning forebygges og behandles med kognitiv terapi. Her er det vigtigt at være struktureret i sin adfærd og observere sine psykiske og fysiske symptomer:

  • Struktur og planlægning af hverdagen – arbejdsopgaver – fritiden – familien
  • Kognitiv terapi gennem registrering og omstrukturering / ændring af tanker, følelser og adfærd, der fremkommer ved stressede situationer
  • Stresshåndtering -10 gode råd:
  1.  Lær dine stresssymptomer at kende – brug dem som advarselssignaler!
  2.  Hvad giver dig stress: Arbejde, familie, økonomi, egne krav?
  3.  Hvad kan du gøre: Sætte farten ned – tale med nogen – skifte job – tage en fridag?
  4.  Er det småting, der stresser dig – noget, der ikke bør optage dig?
  5.  Lad være med at gruble for meget over noget, der måske sker!
  6.  Accepter det uundgåelige!
  7.  Kompenser på andre måder: Hvis der er problemer på jobbet, så få det rart med familien – og omvendt!
  8.  Tag imod omsorg fra venner, familie, kolleger!
  9.  Vær realistisk, når du sætter dig mål!
  10.  Få kontrol over dit liv: Prøv at ændre det, der kan ændres. Accepter det, der ikke kan ændres!